Barnedåben – en undskyldning for fest

Ifølge kristen tro er barnedåben barnets første bånd til Gud, og indgangsbilletten til himlen. Efterhånden har barnedåben dog taget mere karakter som konfirmationen – en undskyldning for fest og gaver.

 

Det skal man ikke kimse ad, og de forældre, der vælger at gå den vej, skal ikke høre et ondt ord. Traditioner er det en kultur bygger på, og de, der holder dem i hævd, skal roses for deres arbejde.

 

For barnedåben har det med at følge traditionerne for begivenheden. Det starter i kirken, hvor barnet bliver bragt op til præsten svøbt i en lang, hvid kjole. Gudfaderen eller gudmoderen til barnet (typisk en god ven af familien eller en søskende til en af forældrene) bekræfter barnets tro for præsten, der derefter fremsiger hellige ord, og drypper helligt vand på barnets hoved.

 

Bagefter følger gæsterne til dagen med forældrene hjem eller til et lejet lokale til lejligheden pyntet med barnedåbspynt, hvor der vil være sange og god mad.

 

Til en barnedåb er det en god idé at servere buffet, da arrangementet inviterer til at stå op og gå rundt mellem hinanden med en tallerken i hånden. Derfor anbefales det også at servere mad, der kan spises med fingrene. Det kunne være pølsehorn eller kyllingespyd, som ingen nogensinde bliver for gamle til at nyde.

 

Det vil være forventet fra gæsternes side at blive tilbudt lidt øl eller vin, om end dagen ikke lægger op til den helt store druktur.

 

Det er sjældent at en barnedåb er platform for en lang række taler, som man ser det til konfirmationer og bryllupper. Det er ganske enkelt fordi modtageren af talen – barnet – på det tidspunkt ikke er gammel nok til at forstå ordene.

 

Måske vil barnets bedsteforældre rejse sig, udbringe en skål og lykønske de nye forældre med deres barn.

 

 

 

Følg os

Lær-mere