Alle mennesker bør lære mindst ét instrument. Det er et postulat, men jeg vælger nu at holde fast i det. For arbejdet med musikken kan lære os mange ting. Det er svært at lære et instrument, og derfor noget der kræver hårdt arbejde og disciplin. Det er ikke noget, man kommer sovende til.
Men disciplin kan man også få i hæren. Musikken derimod giver os en helt ny måde at se verden på. Pludselig ser vi musik overalt. En gadefejer lyder som en stryger, en brolægger lyder som klaves.
At se verden gennem musik er at se verden med helt nye øjne.
Tid til fordybelse
Men det tager tid at lære. Og det kan være svært at smutte til violinundervisning, når dine venner prøver at hive dig med til fodbold.
Et ophold på en musikefterskole i Jylland gør det nemmere at koncentrere sig om musikken, da I er mange unge med den samme mission. Her er ingen der stikker af til fodbold i stedet for at lære musik.
Det er også inspirerende at være i et miljø, hvor alle har den samme mission og vision. Passion har det med at smitte på en positiv måde.
Fællesskab
Der findes få fællesskaber så stærke som de musiske. Se bare på et symfoniorkester. Her skal alle byde deres lille niche ind i et fællesskab, der skaber en smukkere helhed.
Du kender det sikkert også selv fra fællessang. Sang du for dig selv, ville det ikke betyder det store, om du ramte tempoet hurtigt. Men i fællessangen, er hele sangen afhængig af, at alle gør deres for at få sangen til at harmonere med alle andre.
I fællessangen er der heller ikke plads til de store egoer, der brager frem for at vise, hvor gode de er. Det handler om musikken.
